Mærkesager

Et godt børneliv

Vores børn skal mødes af uddannede pædagoger og lærere, og vi skal have gennemsigtighed i de vilkår, personalet arbejder under, og den hverdag, vores børn lever i.

Vi vil gerne understrege, at vi fra Radikal side tager det meget alvorligt, at vi som kommune ikke overholder loven om minimumsnormeringer på 3-5 års området. På 0-2 års området bevæger vi os også på grænsen til ikke at overholde loven.

I dag opgøres normeringer med Danmarks Statistiks model, hvor både ledere, langtidssygemeldte og vikarer tælles med, når man skal fortælle om børnenes dagligdag. Det giver et billede, som ikke altid matcher virkeligheden.

Vi ønsker gennemsigtighed, så forældre og personale kan se de reelle forhold, og det skylder vi børnene. Vi skal simpelthen bruge omsættertabellen, der er skabt af forældre fra Humlebæk, eller Vives nyeste beregningsmetode fra 2025, der er mere virkelighedsnær end den metode, Danmarks Statistik anvender.

Når vi i fællesskab sætter mennesker først og tager ansvar for børnene og fremtidens generationer, så skaber vi et Fredensborg, vi alle kan være stolte af, både nu og i fremtiden.

Skole og trivsel

Børn og unge er vores fælles fremtid, og deres trivsel skal være en af kommunens vigtigste opgaver. Vi er i fuld gang med 2023-trivselsplanen, og i Børne- og Skoleudvalget har vi afholdt mange fælles dialogmøder med skolebestyrelser, ledere, SFO-ledere, MED-repræsentanter og politiske repræsentanter.

Vi er alle klar over, at flere børn i dag har brug for støtte, og derfor skal vi gribe ind tidligt, både i daginstitutionerne og i den grad også på vores skoler. Alle børn skal mødes af voksne med tid, faglighed og nærvær. Derfor skal vi have færre elever i klasserne, mere co-teaching, faste trivselssamtaler og stærkere samarbejde mellem lærere, pædagoger og forældre.

Jeg ønsker en skole, hvor vi taler åbent om udfordringer, finder løsninger sammen og giver plads til forskellighed. Specialtilbud og 10. klasse skal bevares, og vi i Radikale gør alt, hvad vi kan, for at få beslutningen om at lukke 10. klasse trukket tilbage på landsplan. Vi tror på, at hver elev skal have mulighed for at lykkes, uanset forudsætninger. Her spiller 10. klasse en stor rolle.

Når børn trives, vokser fællesskabet. Det er sådan, vi bygger et stærkt og menneskeligt Fredensborg.

En grøn fremtid

Jeg kan ikke tale om at tage ansvar for vores børn, for kommende generationer og for den klode, vi alle deler, uden at italesætte den grønne omstilling og hvor langsomt det går. Både internationalt, nationalt og lokalt. Jeg ser den grønne omstilling som en del af vores generationskontrakt: Vi skal efterlade verden i bedre stand, end vi modtog den.

Derfor skal klima og miljø tænkes ind i alt, hvad vi gør som kommune, og vi skal føre regnskab med, hvad hver eneste politiske beslutning koster i CO₂-regnskabet. Det gælder lige fra vores energiforbrug og transport til byggeri, indkøb og naturpleje. Når vi investerer grønt, investerer vi ikke bare i miljøet, men også i en sundere økonomi og et bedre liv for de kommende generationer.

Fredensborg Kommune skal være et forbillede i den grønne omstilling. Det handler ikke om store ord, men om handling. I det nye budget for 2026-2029 har vi afsat midler til skovrejsning i Kokkedal og Fredensborg, til fritlægning af vandløb og åer for at styrke biodiversiteten og til naturplejeprojekter, hvor hjemmehørende arter og vild natur får mere plads. Det skal vi have mere af. Vi har også fået en ny cykelstrategi, og målet er, at vi har så gode stisystemer igennem kommunen, at man kan komme omkring på cykel.

Nultolerance over for diskrimination

Jeg har selv oplevet konsekvenserne af uretfærdighed, diskrimination og racisme. Det er erfaringer, som 8 ud af 10 minoritetsetniske personer også deler. Den slags sætter sig.

Derfor skal Fredensborg være en kommune, hvor ingen dømmes på grund af deres etnicitet, seksualitet, handikap, politiske overbevisning, køn, tro eller kultur. Vi skal have nultolerance over for diskrimination.

Socialpolitik med mennesket i centrum

Som formand for Handicaprådet har jeg haft mange samtaler med borgere med både fysiske og psykiske begrænsninger. Alt for ofte møder de et system, der er uoverskueligt, og hvor hjælpen enten kommer for sent eller slet ikke.

Jeg vil kæmpe for mere tilgængelighed: i byrummet, digitalt og i mødet med systemet. Det kræver, at vi lytter til dem, det handler om.

Råd til kernevelfærd

For Radikale og for mig er det helt afgørende at sikre kernevelfærden i vores dejlige kommune: at vores børn mødes af uddannede pædagoger og lærere, at der er gennemsigtighed i, hvilke vilkår vores personale arbejder under, at unge får en stemme tidligt via et ungeråd, og at vi kommer mistrivslen til livs. Vores ældre og borgere med handicap skal mødes med omsorg og værdighed.

Vi vil sætte turbo på den grønne omstilling, passe bedre på natur og klima og samtidig føre en ansvarlig økonomi. Men sandheden er, at vi ikke har råd til det hele. Derfor siger vi: ingen svømmehal og ingen skattelettelser, før der er styr på kernevelfærden. For det er der, hvor vi adskiller os fra alle andre.

Konservative og Venstre har i mange år sagt, at når vi har fået styr på vores ordinære gæld i kommunen, vil de sænke skatten med 0,4 % og fjerne dækningsafgiften. Det kommer til at koste Fredensborg Kommune 34 mio. kr. om året.

Socialdemokratiet og SF vil, når gælden er væk, bygge en svømmehal, der både vil koste mellem 100 og 200 mio. kr. at bygge og flere millioner om året i drift.

Radikale Venstre vil en tredje vej. Når den ordinære gæld er væk, vil vi bruge de 34 mio. kr. om året på kommunens kerneydelser (børn, unge, skoler, ældre og borgere med handicap), klimaindsats og vedligeholdelse af veje og bygninger.